14 Hud

From Hør lægedansk - mens du læser!
Jump to: navigation, search
  • Link to machine translation of this page to english: Google Translate
  • Oplæsning for hele kapitlet:

Nøglepunkter

  • Hudforandringer kan ses ved både primære hudlidelser og ved sygdom i andre organsystemer.
  • Det er vigtigt at være systematisk og præcis i sin beskrivelse af hudforandringer; ofte må man senere konferere med lærebøger eller hudlæger for at stille diagnosen.

Symptomer

De vigtigste symptomer ved hudlidelser er kløe, udslæt og sår.

Kløe (pruritus)

Ofte skyldes kløe en lokal hudpåvirkning, som udløser irritation eller allergisk reaktion i huden, f.eks. myggestik eller rengøringsmidler. Fokuser på evt. udløsende faktorer.

Flere systemiske sygdomme kan give kløe, f.eks. icterus, diabetes, lymfom og uræmi. Kløe ses ved universelle allergiske reaktioner (f.eks. penicillinallergi), men er også en hyppig bivirkning til flere lægemidler (f.eks. morfin) uden at der er tale om allergi.

Kløe

  • Kendte allergier?
  • Udsat for rengøringsmidler, kemikalier osv.?
  • Insektbid?
  • Medicinindtagelse?

Udslæt (exanthema)

Enhver synlig hudforandring benævnes et udslæt eller eksantem. Udslæt er ofte ledsaget af andre symptomer som kløe, hævelse eller feber. Anamneseoptagelsen fokuserer på at skelne mellem akut opståede og kroniske udslæt og at afsløre evt. udløsende faktorer.

Udslæt er kardinalsymptomet ved primære hudlidelser som f.eks. psoriasis eller atopisk dermatit. Udslæt kan skyldes infektioner i huden med f.eks. svamp eller stafylokokker. Karakteristiske hudforandringer ses ved flere akutte og kroniske sygdomme (f.eks. petekkier ved meningokoksepsis).

Udslæt

  • Opstået pludseligt?
  • Konstant, eller har det bredt sig?
  • Kløe?
  • Har der været blærer?
  • Lysfølsomt?
  • Feber eller ledsymptomer?

Sår (ulcus)

Sår er ofte følger efter traumer, men kan også være sekundære til systemiske lidelser som diabetes og aterosklerose. Anamneseoptagelsen fokuserer på at erkende disse disponerende faktorer.

Objektiv undersøgelse

Den objektive undersøgelse af huden kræver få hjælpemidler. Undersøg altid patienten afklædt – slå dig ikke til tåls med, at der bliver løftet lidt på et bukseben for at fremvise en plet. Sørg for god belysning, og vær opmærksom på belysningskildens virkning: Den patient, der i det dunkle lys fra sengebordslampen virker ikterisk, kan vise sig at have dansk normalfarve ved iagttagelse i dagslys.

Inspektion og palpation

Ved undersøgelse af huden suppleres iagttagelsen med palpation af det sete. Det er vigtigt at være systematisk og præcis i sin beskrivelse af hudforandringer; ofte må man senere konferere med lærebøger eller hudlæger for at stille diagnosen.Man indleder med at beskrive udbredelsen af hudforandringerne. Er der tale om universelle forandringer (f.eks. icterus) eller lokaliserede evt. symmetriske forandringer? Herefter beskrives hudforandringernes farve og konsistens, evt. med anvendelse af de dermatologiske termer for karakteristiske hudforandringer.

Endelig beskrives morfologien af de enkelte elementer (efflorescenser) i udslættet (se Fig. 14.1-5). Iagttagelserne sammenfattes i en beskrivelse af udbredelse, farve, konsistens og elementer, f.eks.:

»På thorax’ forflade ses et velafgrænset, bælteformet, halvsidigt vesikuløst erytem«.

Hvis et udslæt indeholder flere elementer, beskriver man fordelingen af 199 de enkelte elementer og overgangen mellem dem, f.eks.:

»... domineret af højrøde, skællende papler, der enkelte steder
flyder sammen til plaques«.

Hudens konsistens

Normal:
 ;* blød og elastisk
Infiltreret:
 ;* fast og fortykket
Indureret:
 ;* hård.

Hudforandringer

Eksantem:
– udslæt på huden
Enantem:
– udslæt på slimhinder
Erytem:
– rødt udslæt, der svinder for tryk (brug f.eks. objektglas)
Eksem:
– erytem med infiltration og vesikler
Urticaria:
– stærkt kløende eksem
Purpura:
– blårødt udslæt, der ikke svinder for tryk
Petekkier:
– små blødninger i huden (svinder ikke for tryk)
Ekkymoser:
– større blodudtrædning under huden (synonym: sugillation)
Telangiektasi:
– udvidelse af de små blodkar i huden (f.eks. spider naevi).

Fig. 14.1
logo1A Macula (plet): velafgrænset, mindre farveforandring, der ikke kan trykkes væk (f.eks.: fregne, modermærke).
logo1B Papel (knop): mindre element, der hæver sig over hudens niveau (f.eks. vorte).
logo1C Plaque (belægning): som papel, men større (>1cm) (f.eks. psoriasis).
logo1D Kvadel (bule): som papel eller plaque, men forbigående (f.eks. insektbid).

Fig. 14.2
logo2A Vesikel (lille blære): mindre, velafgrænset blære med serøst indhold (f.eks. herpes, eksem).
logo2B Bulla (stor blære): som vesikel, men større (>1cm) (f.eks. 2° forbrænding).
logo2C Pustel (bums): som vesikel, men med pus (f.eks. acne).
logo2D Absces (byld): Subkutan pusansamling (f.eks. inficeret operationssår).
logo2E Furunkel: inficeret hårsæk.

Fig. 14.3
logo3A Ekskoriation (hudafskrabning): overfladisk substanstab (f.eks. kradsningsmærker).
logo3B Fissur (revne): revnet hud (f.eks. håndeksem).
logo3C Ulcus (sår): dybere substanstab (f.eks. venøse skinnebenssår).

Fig. 14.4
logo4A Crustae (skorper): indtørret pus, serum eller blod (f.eks. impetigo).
logo4B Squammae (skæl): afskallet hornlag (f.eks. psoriasis).

Fig. 14.5 : Petekkier: små blødninger i huden, som ikke kan trykkes væk (f.eks. ved meningokoksepsis). Ekkymoser/sugillationer (blå mærker): større blødninger i huden, som ikke kan trykkes væk (f.eks. som følge af traume). Telangiektasi: spindelvævsagtig udvidelse af hudkapillærer, kan trykkes væk (f.eks. spider naevi ved cirrose).